Denne dessert er lækker, fyldig og chokoladeagtig, og så er den endda sund! Den smager super godt sammen med frisk frugt og/eller vaniljeis, men fungerer også fint som smørepålæg på et stykke brød.
Til 1 person
Ingredienser: 1 lille moden avocado 5 dadler 1 spsk. kakaopulver lidt appelsinsaft eller vand (smager bedst med appelsinsaft)
Fremgangsmåde: Skrab avocadokødet ud og put det i en lille blender. Fjern stenene fra dadlerne. Tilsæt kakaopulver og lidt appelsinsaft/vand. Blend ingredienserne i nogle minutter til massen er cremet og ensartet.
Server chokolademoussen kold og eventuelt med frugt som tilbehør. |