Af John A. McDougall, M.D, 2009
(Oversættelse: Ingelotte Poulsen)
Mange opsøger deres læge med klager over træthed, men ofte finder man ingen lægelig årsag hertil. Årsagen er, at det, der ligger til grund for trætheden, er en usund kost og livsstil.
Den typiske, amerikanske kost indeholder meget kød og mange mejeriprodukter. Det er fed mad, og en fedtrig kost er skadelig på flere måder:
Kroppens primære brændstof er kulhydrater, men kød (rødt kød, fjerkræ, fisk etc.) indeholder næsten intet kulhydrat (se note 1). I mælk er det primære kulhydrat laktose, men mange mennesker kan ikke fordøje og udnytte det. Under fremstillingen af ost fermenterer (omdanner via en gæringsproces o.a.) bakterier næsten al laktosen i mælken. Og derfor lever mange amerikanere – selv de, der spiser ost – på en kost, der ikke forsyner dem med nok kulhydrater til at vedligeholde et tilstrækkeligt højt energiniveau.
Hvis man dyrker sport, kender man muligvis til kulhydraternes betydning. Før et løb fylder langdistanceløbere (marathonløbere) sig med kulhydrater (oftest i form af spaghetti og andre pastaretter). Det gør de for at fylde kroppen med let tilgængelig, rent brændstof i form af glukose, og for yderligere at fylde deres muskel- og leverceller med langkædede sukkerarter, der opbevares i cellerne i form af stoffet glukogen. Glukogenet omdannes så under marathonløbet til brugbar glukose.
Løbere, som ikke har dette glukogendepot, taler om "at ramme muren", en yderst malende beskrivelse af hvordan det føles, når man løber tør for energi.
Det kan godt være, du ikke drømmer om at vinde et marathonløb, men det er bestemt muligt at komme gennem dagen fuld af energi, blot du sørger for at fylde kulhydratdepoterne op tre eller flere gange om dagen.
En anden årsag til træthed er den sammenklistring af de røde blodlegemer, der sker efter indtagelse af et fedtrigt måltid mad. Måske har du også prøvet at springe frokosten over, fordi du har et vigtigt møde om eftermiddagen, og du erfaringsmæssigt ved, at du bliver træt og søvnig efter maden.
Så hvad sker der, når vi spiser et fedtrigt måltid? Jo, når de forskellige fedtmolekyler fra maden når til blodet, klæber de sig straks til de røde blodlegemer.
Blodlegemer, der ikke er dækket af en fedthinde, har et naturligt bevægelsesmønster, hvor de ved kontakt nærmest støder fra hinanden, ligesom de er fleksible nok til at bøje og dreje sig ud gennem selv de tyndeste kapillærer (det tyndeste, yderste af blodårenettet o.a.) i deres målrettede indsats for at bringe blod ud til alle celler i vores væv.
Men når de bliver dækket af fedt, mister de deres naturlige elasticitet. I stedet klistrer de sammen i klumper og bliver relativt stive. Den overordnede effekt er dels et nedsat iltindhold i blodet (se note 2), dels en dårligere blodcirkulation i vævet, hvilket igen opleves som muskulær træthed og mathed.
Nogle lider også af fødevareallergier, hvilket resulterer i det, der i fagsproget kaldes "spændings-trætheds-syndromet". Den mest udbredte årsag til allergi er mælk. Andre, almene kilder til allergi er æg, chokolade, kornprodukter, majs og citrusfrugter.
Når mine patienter klager over vedvarende træthed, følger jeg et trinvist behandlingssystem: Først sørger jeg for at eliminere eventuelle fysiske årsager. Jeg spørger omhyggeligt ud om baggrunden/forløbet, ligesom jeg foretager grundige helbredsundersøgelser fulgt op af relevante laboratorietester. Jeg får afklaret, om der bruges antidepressive stoffer, alkohol eller andre rusmidler, og jeg ser på forbruget af såvel håndkøbs- som receptpligtig medicin.
Medicin medfører ofte træthed, især mange former for beroligende medicin eller betablokkere, der anvendes mod forhøjet blodtryk. Hvis der tages medicin i det hele taget, bør dette som punkt et betragtes som en mulig årsag til trætheden eller de andre former for ubehag, der måtte forekomme.
Når jeg så er sikker på, at trætheden ikke skyldes fysisk sygdom eller bivirkninger fra medicin eller stoffer, ser jeg på madvanerne og livsstilen. Spises der en kulhydratrig, fedtfattig mad? Dyrkes der daglig motion, som vi i dag ved letter depression og anspændthed, og som bidrager til følelsen af at være veltilpas og fyldt af energi?
Til sidst ser jeg på de følelsesmæssige faktorer såsom depression (som kan spænde fra en mild til en alvorlig form). Ligger der emotionelle problemer til grund for trætheden, kan de skyldes dagligdags ting som familieproblemer, utilfredshed med jobbet eller økonomiske problemer. Ofte handler det simpelthen om kedsomhed og manglende livsglæde. Jeg opfordrer alle, der lever under forhold, som underminerer deres fysiske helbred og forringer deres livslyst, til at få løst situationen – og om nødvendigt få hjælp dertil. Livet er for kort (og smukt) til at spilde så meget som en eneste dag på at have det skidt fysisk eller psykisk.
Så hvis du lider af træthed råder jeg derfor til, at du: Søger læge for at eliminere eventuelle fysiske sundhedsårsager. Sørger for en sund kost og livsstil. Overvejer muligheden for fødevareallergi. Gør noget for at hver dag bliver en dejlig, produktiv dag.
Referencer:
Nieman, D. Vegetarian dietary practices and endurance performance. Am J Clin Nutr 48(3 suppl):754, 1988
Kirwan, J. Carbohydrate balance in competitive runners during successive days of intensive training. J Appl Physiol 65:2601, 1988
Editorial--Fatigue. Lancet 2:546, 1988
Evans, W. Dietary carbohydrates and endurance exercise. Am J Clin Nutr 41:1146, 1985
Editorial--Nutrition in sport. Lancet 1:1297, 1987
Kuo, P. The effect of lipemia upon coronary and peripheral arterial circulation in patients with essential hyperlipemia. Am J Med 26:68, 1959
Freidman, M. Effect of unsaturated fats upon lipemia and conjunctival circulation. A study of coronary-prone (pattern A) men. JAMA 193:882, 1965
Bahna, S. Allergies to milk. Grune & Stratton, NY, 1980, pages 67-69
Shoenfeld, Y. Walking--A Method for Rapid Improvement of Physical Fitness. JAMA 243:2062, 1980
(Oprindelig artikel fatigue, oversat med tilladelse fra Dr. McDougall)
Oversætters Note 1) Du kan slå alt om fødevarers indholdsstoffer op på denne database:
www.foodcomp.dk
Hér kan du f.eks. se kulhydrat-indholdet pr. 100 gram i:
Roastbeef: Kulhydrat= 0,3 gram, Protein= 21,7 gram, Fedt= 3,5 gram, Vand= 70,2 gram
Torskefilet, kogt: Kulhydrat= 0 gram, Protein= 18,7 gram, Fedt= 0,6 gram, Vand= 80,6 gram
Letmælk, øko.: Kulhydrat= 4,9 gram, Protein= 3,5 gram, Fedt= 1,6 gram, Vand= 89,3 gram
Ost, Emmenthaler: 1,0 gram, Protein = 28,1 gram, Fedt= 29,1 gram, Vand= 38,6 gram
Oversætters note 2): En af blodets fornemste opgaver er at transportere stoffer til kroppens celler såsom ILT, men også næringsstoffer (såsom kulhydrat), hormoner og antistoffer. En anden ligeså så vigtig opgave er, at medføre affaldsstoffer til udskillelse (evt. via afgiftning i leveren). |